Kvinder, muskler og energi
26/5 2010 | Kvinder og energi | Kommentarer lukket til Kvinder, muskler og energi
Forleden dag i vores motionscenter, blev jeg igen mindet om mange kvinders foretrukne måde at træne på. Det er oftes på løbebånd og stepmaskiner, jeg ser kvinderne og når de træner styrketræning er det oftest i maskiner og med let vægt og mange gentagelser.
Nogle kvinder er bange for at få store maskuline muskler! Blandt andet sagde min dejlige (og iøvrigt vældig intelligente) niece, Mia for noget tid siden, “Nej, jeg vil ikke styrketræne, for jeg vil ikke have store muskler”.
Til Mia og alle andre kvinder, der tænker sådan, kan jeg fortælle, at kvinder kan slet ikke få så store muskler som mænd (med mindre de tager specielle tilskud) og det er heller ikke sådan, at musklerne fra den ene dag til den anden pludselig vokser til ukendt størrelse 🙂
Jeg træner selvfølgelig kondition, men også styrketræning med tunge vægte og gerne med frivægte. En god rettesnor er at man skal blive forpustet af sin styrketræning – og så skal man naturligvis starte langsomt op.
Og min motivation er:
- Stærke muskler er med til at forhindre knogleskørhed
- Styrketræning giver bedre balance og dermed mindre risiko for faldulykker
- Større muskelmasse giver højere fedtforbrænding 🙂
Og så giver træning generelt mere velvære, energi og overskud.
Hvad gør du for at træne din krop, så du får den energi, du skal bruge til at få det arbejdsliv, du drømmer om?
Retninger i arbejdslivet
23/5 2010 | Karriereudvikling for kvinder | Kommentarer lukket til Retninger i arbejdslivet
Da vi her sidste weekend var i Italien og se til renovationen af vores vingård, boede vi i den lille by Alice Del Colle. På byens er dette skilt, som jeg ikke kunne stå for:
“Tutte le direzione” = “Alle retninger”
Det ville være enkelt, hvis arbejdslivet indimellem bød på kun en vej, som så førte til alle muligheder.
Det satte nogle tanker i gang hos mig – måske også hos dig?
The PowerHour – forbered din dag
12/5 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Kvindelig virksomhedsejer, Selvstændige kvinder | Kommentarer lukket til The PowerHour – forbered din dag
Kloge ord fra Robert Allen, Best-selling Author:
Habit #1: The PowerHour
The PowerHour is a critical time that happens before the performance of your day begins. It is a specific time during which you prepare your day. Some people prefer to do this step early in the morning. Others prefer to plan the night before so they can process the information while sleeping and be ready to hit the ground running the next morning. Decide which works best for you. A PowerHour has three parts: Purpose, Prepare and Preview.
Læs mere HER
Balance og at lade op…
11/5 2010 | Kvinder og energi | Kommentarer lukket til Balance og at lade op…
Ved frokostbordet i dag talte vi (4 kvinder) om hvordan vi lader op og skaber balance i en travl hverdag.
Der var flere bud: En holder en måneds orlov og har ingen planer (grænseoverskridende for mange), en holder 4 dages fri alene i sommerhus og en lader op ved at motionere, male eller lytte til musik.
Selv er jeg meget udadvent og kommunikerende i mit daglige arbejde, hvad jeg i høj grad nyder. Så når jeg skal lade op, så tager jeg væk et par dage (eller bare en halv dag) og er et sted, hvor jeg ikke behøver at være selvskabelig eller tale. Det skaber balance.
Hvordan lader du op – og husker du at prioritere det i din hverdag?
Send det ud til hele verden :-)
3/5 2010 | Kvinder og salg og markedsføring | Kommentarer lukket til Send det ud til hele verden :-)
Eller i hvert fald til dine netværk.
Det er stadig en bevidst handling for mig og noget, jeg skal huske, at når jeg foretager mig noget i min virksomhed, som kunne være interessant for andre, så skal jeg huske også at lægge det på Facebook, linkedIn og Twitter. Det er for mig nye medier, derfor bevidst, og de er jo utrolige informationskilder.
Hvis jeg for bare få år siden skulle ud til helt så mange, ville det koste både meget tid og mange penge – nu tager det 3 minutter og er gratis.
Det er en fantastisk tid, vi lever i med utrolige muligheder 🙂
Det jeg lige har sendt ud i netværket? Se nærmere her – ugens tilbud
Kvinder og aktiehandel
26/4 2010 | Kvinder og økonomi | Kommentarer lukket til Kvinder og aktiehandel
Gang på gang læser jeg i medierne, at kvinder er bedre til at handle aktier og får bedre udbytte. Men der er langt imellem, jeg møder kvinder, der køber og handler med aktier. Mange siger “Det har jeg slet ikke penge til” – og tro mig, det kender jeg godt!
Men for et år siden besluttede jeg i en måned hver dag at lægge lidt penge til side – og da måneden var gået havde jeg 700 kr (som jeg faktisk ikke havde manglet).
Jeg gik derefter på shopping på onlige investering, hvad kan man få for 700 kr?
Jeg kunne få 2 Carlsberg aktier, så dem købte jeg for 678 kr. – og i dag et år efter er de 917 kr. værd 🙂 (+ fornylig fik jeg også 7 kr. i udbytte :-))
Det er ikke altid, det går den vej, men min pointe er bare, at du behøver ikke have mange penge for at købe aktier.
Jeg har fundet gode råd hos Dansk Aktionærforening og så har jeg en helt klar strategi for min aktiehandel.
Nyt om hjerneforskellen
20/4 2010 | Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Nyt om hjerneforskellen
Jeg synes ellers, at jeg har studeret dette emne længe – altså forskellen på kvinders og mænds kultur og kommunikationsform – og ved meget, men denne var ny!
Mænds hjerne indeholder en “Nothing box” og det forklarer faktisk en del for mig 🙂
Se denne video, som både er oplysende og underholdende – HER
Tag det nu ikke personligt…
16/4 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Tag det nu ikke personligt…
Her er et rigtig godt råd:
Don’t take it personally. Women are under-paid, under-promoted and under-recognized. But that’s systemic and historic, not personal. The minute you take these offences personally, you reduce your ability to handle them. When I discovered I was being paid 50 percent of what my male peers made, I assumed it was a mistake and, on that basis, got it fixed overnight. Do I really believe it was a mistake? It doesn’t matter. Fixing it was what mattered. This advice came to me from the female HR head who had identified the discrepancy.
Læs flere kloge ord på denne blog
“Spild nu ikke tiden…”
14/4 2010 | Kvinder og energi | Kommentarer lukket til “Spild nu ikke tiden…”
Kan man egentlig spilde tiden?
Jeg har opdaget, at jeg har noget med tid – jeg kan ikke lide ”at spilde tiden”.
Jeg blev opmærksom på, at jeg følte mig lidt rastløs, når jeg havde fri eller holdt weekend. Jeg tænkte blot det var fordi, at det kan være svært at slippe jobbet, når man nu er så privilegeret at arbejde med det man kan lide, som jeg gør.
Når jeg så skulle holde fri, så gik jeg i gang med at gøre noget – rydde op, vaske tøj, organisere hjemmet, lave orden i skuffer og skabe, læse en bøger (gerne noget jeg blev klogere af)
Men jeg nåede aldrig til det punkt, hvor jeg bare lavede ingenting.
Og det gik op for mig at jeg har en personlig overbevisning om, at man (læs jeg) ikke må spilde tiden. Og jeg kan genkalde mig sætninger fra tidligere i livet, som:
”Sid nu ikke der og spild tiden”
”Spild nu ikke tid på det”
”Brug nu tiden fornuftigt”
Men hvad er det egentligt at spilde tiden og kan det overhovedet lade sig gøre?
Måske er det vældig fornuftigt i perioder ikke at gøre noget som helst – bare at være!
Det hedder vist at lade op 🙂
Går du også rundt med overbevisninger om, hvad du(man) kan eller ikke kan og skal – så kan du måske have glæde af personlig coaching – læs mere her
Et nej er ikke altid et nej!
6/4 2010 | Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Et nej er ikke altid et nej!
Nogle gange betyder et nej bare – “måske”, “ikke lige nu”, “måske en anden gang” eller noget helt andet.
Min tidligere bankrådgiver sagde ja til at hæve renten på mine konto fra 0 % til 0,5 % – bare fordi jeg spurgte!
Min nye bankrådgiver sagde nej til at hæve renten yderligere, selvom jeg ville binde nogle af pengene – men det vil ikke afholde mig fra at forsøge igen – enten i den bank eller en anden. Det skal nok lykkes!
Jeg ved fra mit arbejde med karriereudvikling specielt for kvinder, at kvinder ofte tager et nej for et nej.
Det vigtigste er at bede direkte om, hvad man gerne vil have – og det næstvigtigste er ikke at lade sig slå ud af det første nej 🙂
Og med hensyn til renten:
Foreløbig har jeg oprettet to nye konti i en bank, der vil give mig 2,5%. Der kan jeg så placere nogle af pengene i en periode. Det bliver måske ikke til den store formue på et år, men det er princippet og øvelsen i at forhandle, der motiverer mig. Og der kan da nok blive til nogle gode middage, aktier, SPA ophold, kurser eller andet interessant.


