Jytte Hollender på LinkedIn

Alt er til forhandling!

30/3 2010 | Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Alt er til forhandling!

Men sådan ser kvinder ofte ikke på det, for rigtig mange kvinder bryder sig ikke om forhandlinger.
Mænd starter forhandlinger 4 gange så ofte som kvinder på alle områder. Det betyder at de generelt betaler mindre for varer og ydelser og de får mere i løn og andre goder.

I de seneste år har jeg øvet mig så meget i at forhandle, at det nu er blevet helt naturligt.
Lige nu forhandler jeg med min nye bankrådgiver (læs banksælger) om renten på en seperat virksomhedskonto. Jeg har pænt skrevet til ham:

“Ved vores møde for nylig talte vi om en form for ”højrentekonto”, hvor jeg kunne binde nogle af mine penge i en fast periode. Du kunne tilbyde ½ procent i rente.
 Jeg har talt med en anden bank, som kan tilbyde 2,5 procent på en erhvervskonto, hvis jeg binder pengene i et år.
Vil du matche det med en selvstændig konto?
Det er jo nemmere for mig, at pengene bliver stående i hos jer.”

Jeg skal nok fortælle, hvad svaret bliver 🙂

Forhandler du – og hvordan går det?
Hvis ikke – hvorfor ikke og har du regnet på, hvad det koster dig?


Kvinders forventninger til løn

23/3 2010 | Kvinder og økonomi | Kommentarer lukket til Kvinders forventninger til løn

Måske bliver kvinders forhold til penge og lønforventninger lagt allerede i barndommen. En ny undersøgelse fra SFI viser, at der allerede fra barndommen er forskel på “timelønnen”.  Piger og drenge får lige meget i lommepenge, men pigerne skal arbejde langt mere for pengene end drengene.

Der er andre interessante emner i undersøgelsen:

“Der er markant flere drenge end piger, som sjældent eller aldrig laver mad sammen med moderen, ligesom der er markant flere piger, som flere gange om ugen er med til madlavningen. Samme mønster viser sig ved deltagelsen i huslige gøremål. Markant flere drenge end piger indgår sjældent eller aldrig i huslige gøremål, mens markant flere piger end drenge deltager i huslige gøremål flere gange om ugen.
Det ses således, at når børnene er 7 år gamle, er der allerede en markant forskel på, hvordan børnene inddrages i de traditionelle gøremål for henholdsvis kvinder og mænd. Piger inddrages markant oftere i opgaver, der traditionelt varetages af moderen.”
Undersøgelsen kan gratis downloades her: 7 års børneliv – Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995

Vi fastholder åbenbart stadig vores børn i nogle traditionelle kønsroller.

Så hvordan opdrager du dine børn eller præger dine børnebørn?


8 tips + god side

20/3 2010 | Kvindelig virksomhedsejer | Kommentarer lukket til 8 tips + god side

http://bit.ly/d5tYqQ

Se mere her

Serial Entrepreneurs Reveal Insights

8 Wise women offer tips to help you save time, money and heartache. 

Serial Entrepreneurs Reveal Insights

8 Wise women offer tips to help you save time, money and heartache.

”Pigedrømme” – lyder det bekendt?

17/3 2010 | Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til ”Pigedrømme” – lyder det bekendt?

”Få opfyldt din drengedrøm – vind en tur med helikopter” stod der i en annonce på nettet her til morgen. Det fik mig til at tænke, for jeg ville da også gerne vinde en helikopter tur og har drømt om det, siden jeg var barn – og er det så en drengedrøm?

Eller er det en ”pigedrøm” – det er der vist ikke noget, der hedder.
Vi hører altid om drengedrømme, som de store drømme. Men hvad med pigernes drømme? Er de lige så store eller lige så værdifulde?

Vores sprog er fyldt med alle disse ladede udtryk, som kobler sig op mod det ene eller det andet køn. Vi tænker ikke så meget over i det daglige, men det påvirker vores underbevidsthed – og er måske med til at fastholde os i nogle gammeldags roller.

Faktisk drømte jeg i mange år om netop at prøve at flyve i helikopter – en drøm, jeg opfyldte, da jeg i 2001 for første gang fløj i helikopter. Det var en tur rundt om Ayers Rock i Australien sammen med min datter og det var stort!
Så det var en rigtig pigedrøm, der gik i opfyldelse 🙂


At holde fri – med god samvittighed

12/3 2010 | Kvinder og energi, Selvstændige kvinder | Kommentarer lukket til At holde fri – med god samvittighed

Jeg har i denne uge holdt to fridage og forkælet mig selv med et Spa-ophold i Sverige. Det har været planlagt i halvanden måned og lagt lige efter 14 dage med meget undervisning, som samtidig med, at det er sjovt og jeg nyder det, så kræver det også en del energi, fokusering og opmærksomhed.

Så dagene var lagt med omhu, måske for ikke at have alt for dårlig samvittighed.
For kender du det, at som selvstændig kan det være svært at holde rigtig fri – og så på hverdage.

Selv om de fleste af os selvstændige tit arbejder om aftenen og i weekenden, så er der jo altid noget, som man ikke er blevet færdig med og vi kan jo altid gøre mere for at få flere opgaver, kunder og indtægter.

Måske ville det være en god ide at begynde at skrive ned, hvor meget jeg arbejder, så kan jeg ”afspadsere” med god samvittighed 🙂

 Jeg besluttede mig dog for at se det som en investering i mig selv og nød det så i fulde drag!


Kommunikation i S-toget

5/3 2010 | Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kommunikation i S-toget

I S-toget forleden morgen oplevede jeg igen et godt eksempel på forskellen på kvinder og mænds kommunikations form.

Dem der kører i S-tog ved, at der er plads til tre på hvert sæde, men det normale er, at man sidder to på hvert. I myldretrafikken beder man om, at de to rykker lidt sammen, så der kan sidde tre.

Og det kan man jo gøre om på flere forskellige måder:

Kvinden kommer ind i kupeen, stiller sig og siger ”Kunne der måske blive en siddeplads mere?” og da manden ikke straks reagerer ”Ja, det er altså beregnet til, at der kan sidde tre”

Ved næste station kommer en ung mand ind i kupeen og han siger pænt og venligt, ”Må jeg sidde her?”

Hvad er mon den mest hensigtsmæssige kommunikation her og hvad minder mest om din foretrukne?

Personligt øver jeg mig hele tiden i at blive mere direkte i de situationer, hvor det er det mest hensigtsmæssige – og det er ikke helt let, for jeg har været vant til mest at bruge det indirekte i det meste af mit voksenliv.


Hvorfor nu en blog?

26/2 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Selvstændige kvinder | Kommentarer lukket til Hvorfor nu en blog?

Jeg kan huske da jeg første gang hørte om begrebet “weblog” for snart en del år siden. Jeg spurgte, hvad det var og fik at vide, at det var et websted, hvor mennesker skrev om deres tanker. List pinligt var min første tanke “hvor interessant kan det være?”

Men siden da er der sket meget, jeg har været på mange blogs og der er heldigvis meget interessant og berigende derude.

Jeg starter nu min blok, for jeg oplever og observerer så meget i min hverdag, som jeg gerne vil dele med andre.

Emnet er naturligvis “Kvinders Karriereudvikling”, som jo er mit speciale og min store interesse og som jeg har arbejdet med som underviser, foredragsholder og coach i min virksomhed siden 2002.

Jeg skal gøre mit bedste for at gøre det så relevant som muligt, både for dig, der er ansat og for dig som har egen virksomhed.

Og jeg glæder mig til at høre fra dig, når du har kommentarer, når du er enig eller uenig og når du vil supplere med gode eksempler.

Velkommen til!