Jytte Hollender på Facebook Jytte Hollender på LinkedIn Jytte Hollender på Twitter Tilmelding til rss feed for Jytte Hollenders blog

Sæt pris på dig selv

14/8 2018 | Karriereudvikling for kvinder, Kvinder og forhandling, Kvinder og karriere, Kvinder og økonomi, Maskulin og feminin kommunikation | Skriv en kommentar »

“Money, money, money – must be funny – in the rich MAN’s world”

Hvordan er du til at sætte pris på dig selv?

Mange kvinder er temmelig dårlige til det og det koster på mange områder, på både kort og langt sigt. At sætte pris på sig selv kan have flere betydninger. Det kan være at værdsætte sig selv, behandle sig selv godt og tage hensyn til sig selv, men her vil jeg fokusere på det helt bogstavelige, nemlig at få den rigtige løn, honorar eller pris for sine ydelser.

Kvinder halter stadig bagud i lønstatistikkerne. Selv om vi har en lov om ligeløn, så bliver det ikke helt afspejlet i virkeligheden. Kvinder får stadig ofte mindre løn end mænd for helt samme type job og det betyder også mindre i pension.
Som ansat handler det om løn og ansættelsesvilkår og som selvstændig handler det om prisen på ydelser og produkter.

Tænk på at penge i sig selv måske ikke er så vigtige, men det man kan bruge dem til, kan være vigtigt. Når jeg nævner for kvinder at flere penge kan give mulighed for nedsat arbejdstid eller rengøringshjælp og at det igen kan give mere tid til familien eller fritidsinteresser – så blive penge pludselig mere vigtige. For mig betyder penge frihed og muligheder og det er nogle at mine vigtigste værdier.

 

Nogle eksempler fra min hverdag.

Nogle kvinder har decideret svært ved at tale om penge. En deltager på mit kursus om hverdagens forhandlinger fandt ud, af at hun faktisk havde så svært ved at tale om penge, at hun slet ikke kunne sige penge beløb højt. Hun kunne til nød bede om en lønforhøjelse til en højere lønklasse, som svarede til 1000 kr. mere om måneden, men ligefrem at bede om 1000 kr. i lønforhøjelse – nej. Hun fik naturligvis øvelsen at gå rundt resten af dagen i de trygge kursusomgivelser og sige højt ”Jeg vil gerne have 1000,- kr. i lønforhøjelse”. En enkelt øvelse med et stor effekt.

En i øvrigt veluddannet og intelligent ung kvinde sagde for nylig på en af mine workshops: ”Jeg er jo ung, single og har ingen børn, så jeg behøver jo ikke så meget i løn”. Da jeg vendte den rundt og med et smil sagde til hende: ”Så det er kun dem, der er ældre, er i parforhold og har børn, som skal have lønforhøjelse” kunne hun høre det både ulogiske og lidt sjove i det, hun havde sagt. Og nu tror jeg hun skal have lønforhøjelse 🙂

På et af mine salgskurser specielt for kvinder, var der en selvstændige konsulent, som skulle give tilbud på en konsulentopgave. Hun havde regnet på det og var kommet frem til en fornuftig pris på 48.500, for det var en omfattende opgave. Men hun syntes at 48.500 var rigtig mange penge, at det lød som et vældig højt beløb og hun havde svært ved at skulle fortælle det til kunden på deres næste møde ugen efter. Jeg bad hende om, for sig selv at sætte prisen op til 60.000 og gentage det højt mange gange hver dag indtil, hun skulle mødes med kunden. Og da hun mødtes med kunden og skulle fortælle prisen, var det nemt, for det var jo ”kun 48.500 kr.”.

I alle tre tilfælde gælder det er kompetente, veluddannede, intelligente kvinder – det er bare vanskeligt for dem at sætte den rigtige pris på sig selv.

Jeg oplever nogle tendenser, der går igen:

  • Kvinder siger, at penge jo ikke er så vigtige.
  • Kvinder er tilfredse med, hvad de får tilbudt, fordi de forventer mindre.
  • Kvinder er bange for at sætte deres honorar højt, fordi de så er bange for at andre vil have tilsvarende høje forventninger til dem.
  • Kvinder er generelt ikke særlig vilde med at forhandle og er sjældent klar over, hvor meget man faktisk kan forhandle om.
  • Kvinder bruger mere indirekte sprog og har derfor sværere ved at bede direkte og tydeligt om, hvad de ønsker – og bliver derfor ofte overhørt.
  • Kvinder kan ikke lide at bede om mere (i løn eller honorar), fordi de ikke vil opfattes som grådige/griske/egoistiske/usolidariske/usamarbejdsvillige/illoyale (vælg selv).

Hvad kan du helt enkelt gøre?

Der er mange forhold, der kan spille ind her både historisk og personligt. Men det mest interessante her er, hvad du selv kan gøre for at få bedre betaling for din indsats.

Se de ovenstående tendenser igennem og undersøg, om du kan genkende nogle af dem hos dig selv. Hvis det er tilfældet, så gå i gang med at ændre på dem. Brug en god ven eller kollega eller en professionel coach eller rådgiver.

Opgave

  • Undersøg din holdning til penge – er det ok at tjene mange penge?
  • Hvad kan penge give dig, som er vigtigt for dig i dit liv
  • Hvilke kriterier afgør hvor meget du er værd i løn eller honorar?
  • Hvad er du rent faktisk værd? (og hvorfor ikke mere J)
  • Øv dig i at sige beløbet højt – også til andre – det er utroligt, hvad man kan vænne sig til 🙂

Til sidst vil jeg blot minde dig om, at det du gør nu i forhold til at øge dig egen løn eller dit honorar, er med til at bane vejen og gøre det lettere for andre kvinder – så du er ikke egoistisk 🙂

Mange velstandshilsener,
Jytte


Det magiske spørgsmål :-)

28/6 2010 | Kvinder og forhandling, Kvinder og økonomi | Kommentarer lukket til Det magiske spørgsmål :-)

I lørdags var jeg taget til en forretning, som havde en jakke, jeg gerne ville have. De havde ikke startet udsalg endnu, så jakken var til normalpris – og prisen var i og for sig rimelig, så det kunne jeg godt have betalt.

Men jeg huskede det magiske spørgsmål (eller et af dem, for der er jo flere) – “Hvornår starter I udsalg?” – og svaret var “Det gør vi sidst i næste uge, men jeg kan godt give dig en specialpris”

Det magiske spørgsmål gav mig 50 % rabat og alt hvad jeg skulle gøre, hvad at spørge. 

Vidste du forresten at 95 % af kunder overvejer ikke engang at spørge om rabat, når en vare allerede er sat ned eller på tilbud. Men der er der altså også noget at spare, specielt hvis du køber mere end en ting.

På mit kursus “Nå dine mål” får deltagerne alle de magiske spørgsmål, der kan spare penge – eller give ekstra indtægter.
Læs mere her


Tag det nu ikke personligt…

16/4 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Tag det nu ikke personligt…

Her er et rigtig godt råd:

Don’t take it personally. Women are under-paid, under-promoted and under-recognized. But that’s systemic and historic, not personal. The minute you take these offences personally, you reduce your ability to handle them. When I discovered I was being paid 50 percent of what my male peers made, I assumed it was a mistake and, on that basis, got it fixed overnight. Do I really believe it was a mistake? It doesn’t matter. Fixing it was what mattered.  This advice came to me from the female HR head who had identified the discrepancy.

Læs flere kloge ord på denne blog


Et nej er ikke altid et nej!

6/4 2010 | Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Et nej er ikke altid et nej!

Nogle gange betyder et nej bare –  “måske”, “ikke lige nu”, “måske en anden gang” eller noget helt andet.

Min tidligere bankrådgiver sagde ja til at hæve renten på mine konto fra 0 % til 0,5 % – bare fordi jeg spurgte!
Min nye bankrådgiver sagde nej til at hæve renten yderligere, selvom jeg ville binde nogle af pengene – men det vil ikke afholde mig fra at forsøge igen – enten i den bank eller en anden. Det skal nok lykkes!

Jeg ved fra mit arbejde med karriereudvikling specielt for kvinder, at kvinder ofte tager et nej for et nej.
Det vigtigste er at bede direkte om, hvad man gerne vil have – og det næstvigtigste er ikke at lade sig slå ud af det første nej 🙂

Og med hensyn til renten:
Foreløbig har jeg oprettet to nye konti i en bank, der vil give mig 2,5%. Der kan jeg så placere nogle af pengene i en periode. Det bliver måske ikke til den store formue på et år, men det er princippet og øvelsen i at forhandle, der motiverer mig. Og der kan da nok blive til nogle gode middage, aktier, SPA ophold, kurser eller andet interessant.


Alt er til forhandling!

30/3 2010 | Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Alt er til forhandling!

Men sådan ser kvinder ofte ikke på det, for rigtig mange kvinder bryder sig ikke om forhandlinger.
Mænd starter forhandlinger 4 gange så ofte som kvinder på alle områder. Det betyder at de generelt betaler mindre for varer og ydelser og de får mere i løn og andre goder.

I de seneste år har jeg øvet mig så meget i at forhandle, at det nu er blevet helt naturligt.
Lige nu forhandler jeg med min nye bankrådgiver (læs banksælger) om renten på en seperat virksomhedskonto. Jeg har pænt skrevet til ham:

“Ved vores møde for nylig talte vi om en form for ”højrentekonto”, hvor jeg kunne binde nogle af mine penge i en fast periode. Du kunne tilbyde ½ procent i rente.
 Jeg har talt med en anden bank, som kan tilbyde 2,5 procent på en erhvervskonto, hvis jeg binder pengene i et år.
Vil du matche det med en selvstændig konto?
Det er jo nemmere for mig, at pengene bliver stående i hos jer.”

Jeg skal nok fortælle, hvad svaret bliver 🙂

Forhandler du – og hvordan går det?
Hvis ikke – hvorfor ikke og har du regnet på, hvad det koster dig?