Alt er til forhandling!
30/3 2010 | Kvinder og forhandling | Kommentarer lukket til Alt er til forhandling!
Men sådan ser kvinder ofte ikke på det, for rigtig mange kvinder bryder sig ikke om forhandlinger.
Mænd starter forhandlinger 4 gange så ofte som kvinder på alle områder. Det betyder at de generelt betaler mindre for varer og ydelser og de får mere i løn og andre goder.
I de seneste år har jeg øvet mig så meget i at forhandle, at det nu er blevet helt naturligt.
Lige nu forhandler jeg med min nye bankrådgiver (læs banksælger) om renten på en seperat virksomhedskonto. Jeg har pænt skrevet til ham:
“Ved vores møde for nylig talte vi om en form for ”højrentekonto”, hvor jeg kunne binde nogle af mine penge i en fast periode. Du kunne tilbyde ½ procent i rente.
Jeg har talt med en anden bank, som kan tilbyde 2,5 procent på en erhvervskonto, hvis jeg binder pengene i et år.
Vil du matche det med en selvstændig konto?
Det er jo nemmere for mig, at pengene bliver stående i hos jer.”
Jeg skal nok fortælle, hvad svaret bliver 🙂
Forhandler du – og hvordan går det?
Hvis ikke – hvorfor ikke og har du regnet på, hvad det koster dig?
Sorry, comments for this entry are closed at this time.