Jytte Hollender på LinkedIn

Slug frøen!

24/9 2010 | Kvindelig virksomhedsejer, Kvinder og energi | Kommentarer lukket til Slug frøen!

42-15560225

Jeg bliver ofte mindet om, hvor effektivt et råd det er – Slug frøen.

Det er helt enkelt teorien om at hvis du skal sluge en frø, så bliver det ikke lettere af, at du kigger på den hele dagen. Slug den som det første du gør, inden noget som helst andet.

Hvis du har en opgave, som er svær, ubehagelig eller uoverskuelig, så udfør det som det første på dagen. Alle andre opgaver, som du løser senere vil forekomme nemme og lette.

Det virker – prøv det!


Står kunderne også i kø hos dig?

19/9 2010 | Kvinder og salg og markedsføring | Kommentarer lukket til Står kunderne også i kø hos dig?

Jeg kom fornylig forbi Paradis på Købmagergade og smilede for mig selv, da jeg så, at de havde sat skilte op for at vise, hvor kunderne skal stå i kø. Så er man altså dejlig sikker på sit produkt, når man ved at kunderne står i kø for at købe det – endda i flere køer!

Til dig, der har egen virksomhed – står kunderne også i kø for at købe dine produkter?
Og til dig, der er ansat eller på udkig efter nyt job – står virksomhederne i kø for at ansætte dig?

Paradis ved at der kommer mange kunder

Paradis ved at der kommer mange kunder


Strategimøde på toppen

8/9 2010 | Karriereudvikling for kvinder, Kvindelig virksomhedsejer | Kommentarer lukket til Strategimøde på toppen

2 gange om året tager min gode samarbejdspartner Trine og jeg, en dag ud af kalenderen i for at arbejde med strategi i vores virksomhederen for det næste halve år. Det er super at holde denne pause i en travl hverdag og se det hele lidt foroven.

Vi kan lide at finde et godt lokale, der gerne må være lidt anderledes. Og denne gang faldt vores valg på Rundetårn. Så man kan roligt sige, at vi var på toppen den dag 🙂

Og sådan så der ud med en fantastisk udsigt:


“Vil du købe noget?”

2/9 2010 | Kvindelig virksomhedsejer, Kvinder og salg og markedsføring | Kommentarer lukket til “Vil du købe noget?”

Det var et af temaerne på det salgskursus, jeg holdt i tirsdags – hvordan får man lukket salget, aftalen i hus og kontrakten underskrevet – kært barn har mange navne!

Mange kvinder har svært ved at bede direkte om ordren, at frygt for at virke for påtrængene eller “pushy”. Så det at sige “Vil du købe noget” kan være svært grænseoverskridende! Og det er nok heller ikke det smarteste eller mest elegante man kan sige, men flere af deltagerne fik opgaven med hjem, at gå rundt at sige det højt bare for sig selv. På den måde kan man afmystificere det og vænne sig til at være mere direkte. Derefter kan hver enkelt så finde den “lukkesætning”, der passer bedst til en selv.

Og hvad kan du så sige, når du sidder ved kundemødet?  – I har haft en god snak, kunden er interesseret og I er ved at slutte mødet. Her er bare nogle eksempler:

“Så kan vi lave en aftale allerede nu”, “Skal vi sætte nogle datoer i kalenderen nu?”, “Hvornår tænker du, at vi kan gå i gang”, “Hvad er du mest interesseret i, at vi starter med?” eller Hvor mange vil du bestille?”

Der er mange muligheder – men generelt så øv dig i at være mere direkte. Du hjælper din kunde med at tage en beslutning og det sparer tid for begge parter senere.


Kritik og alfahanner – sidste del

29/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kritik og alfahanner – sidste del

Jeg tror på, at det er godt at give sig selv nogle konkrete udfordringer. Det giver et øget fokus på et specifikt emne eller område og det sætter noget i gang – og det holder gang i den personlig udvikling.

Min udfordring med ikke at give kritik til alfahanner viste sig ikke at være så svær, for der er ikke mange af dem i mit arbejdsliv. Men det satte fokus på et område, som kan være svært for mig, fordi jeg har disse vældig høje kvalitetskrav og faktisk er temmelig kritisk.

Så jeg vil minde mig selv om, at mine kvalitetskriterier er rigtige for mig, men ikke nødvendigvis for andre.
Og jeg vil først give gode råd og forslag, når jeg bliver spurgt direkte.

Og så vil jeg gå på udkig efter nye udfordringer 🙂


Alfahanner og kritik del 3

26/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Alfahanner og kritik del 3

Stadig ikke nogen alfahanner i min hverdag – mon der er noget, jeg skal tænke over her. Findes der mon alfahan netværk derude?

Men det har sat mange tanker i gang hos mig i forhold til hvor ofte, jeg giver god råd, feedback og kritik. Ikke rent professionelt, når kunder kommer til mig og beder om hjælp til udvikling og forbedering- der er det naturligt.
Men mere i samarbejdsrelationer, netværks sammenhænge og rent privat.

Jeg kan lide at forbedre – og detgælder mere eler mindre på alle områder!
Jeg er god til at se mulige løsninger, jeg kan lide orden og struktur og så stiller jeg meget høje kvalitetskrav – mest til mig selv, men også til andre.

Jeg skal virkelig tænke over, at mine præferencer, mine evner og værdier ikke nødvendigvis er rigtige for andre.
Og det ved jeg jo godt – men nogen gange glemmer jeg det –  af bare gode intentioner.

Hmmmmm……


Kritik og alfahanner del 2

24/8 2010 | Kommunikation, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kritik og alfahanner del 2

Som jeg nævnte i går, så er der jo ikke så mange alfahanner eller mænd i det hele taget i min arbejdshverdag, så min udfordring bliver måske ikke så svær – hvis man da ser bort fra privatlivet – og det er svært 🙂

I dag havde jeg dog et kundemøde med en mand, men det er jo heller ikke lige et oplagt sted at give kritik :-), så det var nemt nok. (Iøvrigt var det heller ikke noget at kritisere, for det virkede som en rigtig god arbejdsplads)

I S-toget hjem var jeg så tilskuer til kritik af en alfahan – og det er da meget sjovere at være tilskuer!
2 mænd kom ind i stillekupeen og de talte højt og fyldte meget. Da de satte sig ned, og fortsatte med at tale, var der en kvinde, der med høj irriteret stemme sagte “Det er altså en stillekupe det her” – hvortil den ene lidt overlegent svarede “Det ved jeg faktisk godt” – interessant! Han fortsatte lidt endnu og dæmpede derefter stemmen.

Men det betyder jo ikke det store, for de arbejder jo ikke sammen og ser sansynligvis heller ikke hinanden mere.

Mere om det hele i morgen.


Kritik til alfahanner del 1

23/8 2010 | Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til Kritik til alfahanner del 1

I mit nyhedsbrev fortalte jeg om alfahanner og kritik – og et det var en meget dårlig blanding, hvis man gerne vil noget med sin karriere (hvis du ikke allerede får mit nyhedsbrev, så kontakt mig og jeg vil sende det seneste til dig).

For at udfordre mig selv, så lovede jeg ikke at give gåde råd, feedback eller kritik til mænd den næste uge.

For det første er det blevet tydeligt, hvor lidt kontakt, jeg har med alfahanner og andre mænd i mit daglige arbejdsliv. Og det er vel egentligt meget naturligt, da mit speciale er Kvinder & Karriere!

Men rent privat er jeg gift med en – heldigvis temmelig afslappet alfahan (been there – done that) så han har ikke det store behov for at bevise en hel masse. Men det giver mig en mulighed for at øve mig i ikke at give kritik.
Det har vist sig sværere, end jeg regnede med. Jeg er blevet opmærksom på hvor ofte jeg giver råd og kritik – og selvom min intention er positiv og jeg mange gange gør det i den bedste mening – så synes jeg faktisk ikke selv, at det er særligt sympatisk! Og det er svært at lade være, for det er en ganske naturlig ting for mig.

Men jeg er faktisk rimelig stolt over, at mere end halvdelen af gangene, hvor jeg er ved at give råd, feedback eller kritisere – så holder jeg det tilbage. Så der er fremskridt og det skal nok lykkes mig at nå målet i løbet af ugen.

Mere følger i morgen.


Pauser giver energi

19/8 2010 | Kvinder og energi | Kommentarer lukket til Pauser giver energi

Det er bare så vigtig at holde energien oppe – og det gør man bedst ved at passe på sig selv.

Jeg bliver ofte så optaget af, hvad jeg arbejder med, at jeg glemmer at holde pauser – men det skal være slut nu, for jeg får mere energi med pauser. Så ny strategi her efter sommerferien:-)


Fordel friheden…

17/8 2010 | Kvinder og energi | Kommentarer lukket til Fordel friheden…

Jeg læste en interessant klumme i Metroexpress, om det at håndtere friheden i ferien.

Pludselig får alle en masse tid, som de kan bruge til lige, hvad de har lyst til. I starten lægger de planer og laver aftaler om alt det de skal gøre. De farer rundt til forskellige aktiviteter, fordi de ikke kan finde ud af at lave ingenting og håndtere den frihed.

Jeg kan genkende det – det er svært for alle os travle børn og voksne at håndere friheden i vores ferie.

Så klummeskribenten slutter af med:

“Jeg har beslutte mig til fremover at smøre friheden ud i et tyndt lag over hele hverdagens centrifuge”

Det tror jeg også, at jeg vil prøve.