Jytte Hollender på LinkedIn

“Vil du købe noget?”

2/9 2010 | Kvindelig virksomhedsejer, Kvinder og salg og markedsføring | Kommentarer lukket til “Vil du købe noget?”

Det var et af temaerne på det salgskursus, jeg holdt i tirsdags – hvordan får man lukket salget, aftalen i hus og kontrakten underskrevet – kært barn har mange navne!

Mange kvinder har svært ved at bede direkte om ordren, at frygt for at virke for påtrængene eller “pushy”. Så det at sige “Vil du købe noget” kan være svært grænseoverskridende! Og det er nok heller ikke det smarteste eller mest elegante man kan sige, men flere af deltagerne fik opgaven med hjem, at gå rundt at sige det højt bare for sig selv. På den måde kan man afmystificere det og vænne sig til at være mere direkte. Derefter kan hver enkelt så finde den “lukkesætning”, der passer bedst til en selv.

Og hvad kan du så sige, når du sidder ved kundemødet?  – I har haft en god snak, kunden er interesseret og I er ved at slutte mødet. Her er bare nogle eksempler:

“Så kan vi lave en aftale allerede nu”, “Skal vi sætte nogle datoer i kalenderen nu?”, “Hvornår tænker du, at vi kan gå i gang”, “Hvad er du mest interesseret i, at vi starter med?” eller Hvor mange vil du bestille?”

Der er mange muligheder – men generelt så øv dig i at være mere direkte. Du hjælper din kunde med at tage en beslutning og det sparer tid for begge parter senere.



Sorry, comments for this entry are closed at this time.