Pension – GAB, eller…?
19/10 2010 | Kvinder og økonomi | Kommentarer lukket til Pension – GAB, eller…?
Jeg læser og hører ofte, at kvinder ikke interesserer sig for deres pension, til trods for at kvinder statistisk lever længere og derfor har brug for flere penge at fordele over årene.
I går var jeg på kursus hos Dansk Aktionærforening for at lære mere om persion. Der var ca. 20 deltagere og kun 2 af os var kvinder.
På de 3 timer fik jeg viden, der vil kunne spare mig store udgifter og vil kunne give mig ekstra indtægter – blot ved enkle ændringer.
Vidste du eksempelvis:
- at hvis du udskyder start af udbetaling af din folkepension fra 65 år til 70 år, så får du et tillæg på 36 %. Det betyder at dit grundbeløb pr. år stiger fra 65.376 kr til 88.911 kr – resten af dit liv!
- at mange pensionsselskaber tager gebyr, hver gang de udbetaler dig dine egne pensionspenge. Det kan enten betale sig at få dem udbetalt årligt i stedet for månedligt – eller skifte til et andet selskab, det koster 1500 kr een gang.
- at du selv kan regulere hvor meget du maximum vil have udbetalt fra dine pensionsopsparinger, så der ikke bliver modregnet i din folkepension
Jeg kan varmt anbefale det!
Det er lidt tørt stof, men jeg vil nu kontakte Charlotte Lindholm, som er direktør for Dansk Aktionærforening og foreslå hende, at jeg hjælper med at lave nogle specielle arangementer for kvinder om persion, som kan være interessante nok til, at kvinder stimler til.
Det kunne hedde “Pension – gab, gys, eller råd til evig shopping” 🙂
Sorry, comments for this entry are closed at this time.