“Jeg vil jo ikke være til besvær!”

6/2 2011 | Kommunikation, Kvinder og energi, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til “Jeg vil jo ikke være til besvær!”

Jeg synes faktisk, jeg selv er kommet rigtig langt i forhold til den typiske kvindekommunikation og de typiske kvindelige adfærdsmønstre – og alligevel sidder de altså så dybt, at det ind imellem popper op for mig de sjoveste steder.

En typisk ting, jeg ofte hører kvinder fortælle om, er det at være til besvær eller rettere ønsket om ikke at være det.

Man beder ikke om lønforhøjelse eller hjælp til sine opgaver, fordi man ved at chefen har så travlt lige nu – om man vil ikke besvære hende med det.
Man holder ikke på sin ret i diskussioner, fordi man ikke vil virke påståelig og eller besværlig .
Man fortsætter ikke med at spørge , til man forstår noget helt, fordi det er jo kan være besværligt for den anden.
I butikken bliver man ikke ved med at bede om det, man vil have og accepterer et “Det tror jeg ikke vi har” af hensyn til de næste i køen, for det kunne jo tage for lang tid og det ville være besværligt for dem at skulle vente.

Ønsket om ikke at være til besvær og forsøge at undgå det, oplevede jeg selv, da jeg i går skulle købe kalvekød i Føtex. Der lå ikke kalvemedaljoner i montren og jeg spurgte slagteren, om de havde nogle. Han gik ud og kiggede efter og kom tilbage med et stort stykke kød og sagde “Det havde vi, hvor mange skal du have?”

Og det var der “jeg røg i” – for jeg hørte mig selv sige “4 stykker” – men jeg skulle egentlig bare have haft 2!

Og da jeg tænkte over det bagefter fandt jeg ud af hvorfor: Jeg syntes, jeg havde besværet ham ved at afbryde ham i det han var i gang i og han havde være helt ude i kølerummet – og så skulle hav oveni købet også skære dem ud til mig. Så jeg syntes ikke, at jeg bare kunne nøjes med at bede om de to stykker, jeg havde tænkt mig, men mindst om 4 – det er da mærkeligt, ikke…

Så jeg arbejder videre med at øve mig i at “være besværlig” 🙂