CV formulering og beskedenhed – igen!
23/1 2011 | Kommunikation, Kvinder og karriere, Maskulin og feminin kommunikation | Kommentarer lukket til CV formulering og beskedenhed – igen!
Igen og igen oplever jeg at kvinder er alt for beskedne, når de skal beskrive sig selv.
Og igen og igen oplever jeg, at det er jeg også selv, hvis jeg ikke er meget opmærksom på det 🙂
Jeg er ved at opdatere mit eget CV og havde skrevet, at jeg i et af mine leder job var en del af ledergruppen. En klog tidligere kollega, som nu arbejder med blandt andet rekruttering, mindede mig om, at jeg jo var med til at træffe store overordnede strategiske beslutninger for hele organisationen – og at det jo godt kunne fremgå af mit CV!
Så jeg ændrede det fra:
- Med i ledergruppen
til:
- Del af skandinavisk management team og deltager i strategiske og operationelle ledermøder og seminarer
Ja, ja, det ligger dybt i de fleste af os – og vi skal hele tiden være opmærksomme på det!
PS. Da jeg nævnte dette for Mike, min kloge mand, sagde han overrasket “Why would you minimize it?” – og det interessante er jo, at jeg ikke tænker, at jeg minimerer det – faktisk tænker jeg slet ikke – og det er der, det går galt 🙂
Sorry, comments for this entry are closed at this time.