Kom med til en sjov, lærerig og inspirerende aften – for kvinder der vil vide mere om vin og fremstå som mere kompetente på området
Føler du ofte, at du kommer til kort, når der snakkes om vin? Er det ofte mændene i selskabet, der fremstår, som dem der ved noget om vin og kvinderne, der holder sig tilbage. Er det altid en mand, der smager på og godkender vinen på en restaurant?
Vil du gerne vide mere om vin og hvordan man smager på vin, så er dette kursus noget for dig.
På kurset:
- får du et grundlæggende kendskab til vin, druer og vinlande
- smager du en mousserende, to hvide og to røde vine
- lærer du hvordan man ser på, lugter til og smager på vin
- oplever du hvordan vin kan smage forskelligt med forskelligt tilbehør
- får du inspiration til, hvad du kan sige, så det lyder som om, du ved betydelig mere om vin, end du egentlig gør 😊
Når du fremover på en cafe beder om et glas hvidvin og tjeneren spørger, hvad du foretrækker, så kan du finde på noget mere cool at sige end bare “Har du en god Chardonnay?” 😊
Den hemmelige titel på dette kursus er: “How to BS about wine for women”, men det skal du naturligvis ikke fortælle nogen! 😉
Jeg medbringer vin, glas og snack – og tager mig af oprydning og opvask bagefter. Som værtinde eller arrangør skal du blot samle deltagerne, sørge for lokale og nyde kurset og vinsmagningen.
Underviser er Jytte Hollender, som tidligere har haft en vingård i Italien, er interesseret i vin og igennem mange år har undervist kvinder i personlig udvikling og karriereudvikling.