Jytte Hollender på LinkedIn

Det maskuline og feminine lederudviklingsforløb

Vi er eksperter på, hvad der holder henholdsvis kvinder og mænd tilbage fra at opnå deres mål, indfri deres drømme og blive den bedst mulige leder.

Vi kan hjælpe virksomheden med at få mere hele og balancerede ledere, som kan skabe større trivsel blandt medarbejderne og dermed højere produktion og bedre resultater.

 

Dette er et helt specielt udviklingsforløb, som opdeler mænd og kvinder i størstedelen af forløbets varighed.

 

Vi ved af erfaring, at det skaber en større ro, tryghed og åbenhed, når mænd og kvinder i undervisnings sammenhænge får mulighed for kun at være sammen med andre af samme køn.

Det unikke og specielle ved dette forløb er at, ved at dele gruppen på denne måde, skabes der hurtigt en speciel platform, som giver hurtigere, bedre og mere effektiv læring. 

 

Vi kan få både kvindelige og mandlige ledere til at blive den bedste udgave af sig selv, da forløbet viser vejen ind til lederens ”kerne”- dér hvor lederen bliver autentisk og mærker, hvad der er det rigtige og hvad der virker i samspil med medarbejderne.

 

Som deltager i vores udviklingsforløb skaber lederen langtidsholdbare resultater for sig selv og går fra forløbet med større selvindsigt og både metoder og parathed til at ændre ikke brugbare mønstre. 

 

Form:

Forløbet indeholder 5 undervisningsmoduler af 3-4 timers varighed, som ligger med ca. 3 ugers mellemrum. Formen vil være teori, oplæg og eksempler samt høj deltageraktivitet i form af øvelser, refleksion og erfarings-udveksling

Mellem modulerne er der individuelle sessioner med coaching og rådgivning. Samlet strækker forløbet sig over 3-5 måneder.

 

 Annette Jønsson er kursusleder, underviser og mandeterapeut på forløbet for de mandlige ledere

Annette er uddannet journalist og gestaltterapeut. Hun har de sidste fem år haft privat-praksis med mænd og par i personlige udviklingsforløb og tilbyder kurser og workshops for mænd, der er udfordret på jobbet og i parforholdet. I 2009 udgav hun bogen ’Fra mand til menneske’ holder foredrag og har en række netværk for mænd, der kører løbende. Annette’s kernekompetence er det personlige udviklingsforløb, hvor manden følger et længerevarigt samtaleforløb samt netværksmodellen, hvor manden opdager, hvordan han kommer ind og mærker sin kerne og træder i karakter både privat og arbejdsmæssigt.

 

Jytte Hollender er kursusleder, underviser og coach på forløbet for de kvindelige ledere

Jytte Hollender er uddannet NLP trainer og har mange års erfaring som leder i det private erhvervsliv. Hun har siden 2002 arbejdet som selvstændig underviser, foredragsholder og coach og har specialiseret sig i karriereudvikling for kvinder. Hun  tilbyder kurser og foredrag samt individuelle business coaching forløb.
Hendes arbejde med kvinder og deres karriereudvikling har givet hende et indgående kendskab til, hvad det er, der ofte holder kvinder tilbage samt hvad der skal til, for at de kan og vil udfolde deres fulde potentiale og blive den leder, de ønsker at være.